2002, 11. sept.- HA enkeltfag, organisationsteori.
Udgangspunktet er Richard Scotts brede introduktion til organisationsteori ved brug af tre organisationsperspektiver: Et rationelt, et naturligt og et åbent organisationsperspektiv. Med disse tre perspektiver opdeles organisationsteorierne i forskellige grundlæggende (videnskabsteoretiske) forståelser for, hvad der er det vigtige i studiet af organisationer. Derefter dækkes følgende områder:
Organisationers struktur og gruppedynamik, kultur og læring i organisationer, beslutnings- og magtprocesser i organisationer og endelig ledelse og strategi.
2002, 6. juni. Ansøgning; opslået phd-stipendium, Sociologisk Institut, KU
Projekttitel: Aktiv arbejdsløs før, under og efter moderniseringen af beskæftigelsespolitikken.
En komparativ interviewbaseret undersøgelse af aktive arbejdsløses initiativer og muligheder: gennem 1980'ernes milde, "borgerløns-lignende" kriterier for at modtage og fastholde dagpenge; over 1990'ernes gradvise stramninger; og under den nu fungerende "aktivpolitik".
Med henblik på at vurdere, hvilke muligheder den tidligere beskæftigelsespolitik gav aktive arbejdsløse for at udføre deres initiativer. Også for at give et bud på indholdet af og størrelsen på den samfundsmæssige nytte af de aktive arbejdsløses initiativer.
2002, 22. maj. Frokostmøde med lærergruppe fra "cvu-vita" (Holstebro seminarium)
Jeg blev kontaktet af denne faggruppe, fordi de havde gjort brug af min specialeproces samt mit speciale som ligger på Internettet: http://gift-economy.jones.dk, i forbindelse med deres arbejde med at åbne læreprocesserne, så de studerende får større ansvar og indflydelse på egen læring. De havde her kunnet hente inspiration i mit arbejde med "gaveøkonomi" og med den måde jeg arbejder procesorienteret på.
2002, 2. maj. Ansøgning opslået ph.d.-stipendium, Danmarks pædagogiske Universitet
Projekttitel: "Læring under organisatorisk forandring: fra konflikt til åbenhed".
Med udgangspunkt i begrebet vidensdeling undersøges, hvordan grænserne for vidensdeling påvirker læreprocesser under organisatorisk forandring. Ved hjælp af teorier fra "open source kulturen" forsøges vidensdelingens grænser flyttet.
Resultat: Stipendium gik til en anden. (Bedømmelse)
2002, 8. april. Ansøgning opslået ph.d.-stipendium, Humanistisk fakultet, MODINET, KU
Projekttitel: "Fra naturligt monopol til universel service?".
Et ph.d. projekt om teleliberaliseringens gennemførelse i Danmark; om en grundlæggende ny forståelse af statens rolle, hvor den kom fra, og hvad den afstedkom. Om argumenterne for at en totalliberaliseret telesektor udnytter teknologiens potentiale bedre til gavn for forbrugeren, end et delvist statsmonopol, og om den "gamle" statsargumentation som forstummede.
Resultat: Ikke antaget (Bedømmelse).
2002, 8. marts. Ansøgning; opslået ph.d.-stipendium Institut for Statskundskab, AU
2002, 21. jan., 21. feb., 11. marts, 4. april, 18. april, 2. maj - fortsat: Læsegruppe, RUC, Pierre Bourdieu
Centrale tekster af Pierre Bourdieu diskuteres i et lille forum af specialestuderende, ca. 8, under vejledning af lektor Anders Mathiesen. tid: 3 timer pr. gang. Jeg deltager på lige fod med de studerende, og har en problematiserende rolle.
2002, 2. januar. Ansøgning; opslået ph.d.-stipendium, Institut for antropologi, KU
Projekttitel: "'Local currencies' i Danmark".
En empirisk undersøgelse af baggrunden for at forsøg med lokal valuta (local currency) er gået bemærkelsesværdigt dårligere i Danmark end i vore nabolande, dvs. i Skandinavien (Norge og Sverige) og i Europa (England og Tyskland). Dette med afsæt i, og med et ønske om at bidrage til, den antropologiske tradition for at udvikle teorier om udveksling, der har en anden karakter end konventionel økonomisk teori. Der indsamles data fra et antal mislykkede, og et antal vellykkede, "bytteringe" i Danmark. Disse data sammenlignes med lignende undersøgelser andre har lavet i England og Norge. Og hvis tid, også i Sverige og Tyskland.
Resultat: Ikke antaget. (Bedømmelse)
2001, 10. december. Ansøgning; opslået ph.d.-stipendium Sociologisk Institut, KU
Projekttitel: "Mangel på arbejdskraft, overgangsydelse og uformelt arbejde".
En empirisk undersøgelse af overgangsydelsesmodtageres aktiviteter, og disse aktiviteters forankring i samfundet, samt en teoretisk videreudvikling af arbejdsbegrebet. Det er håbet at fremlægge et andet perspektiv på de arbejdsløses rolle i løsningen af nutidens arbejdsmarkedsproblemer. Dette med særligt henblik på nervøsiteten for mangel på arbejdskraft til varetagelse af social service, omsorgs- og sundhedspleje.
Resultat: Stipendium gik til en anden. (Bedømmelse)
Projekttitel: "Den forsømte del af brugergrænsefladen".
Et Ph.d.-projekt om nye måder at løse problemer opstået i forbindelse med den fysiske kontakt med computeren; med inddragelse af brugerne, deres krav og idéer; og via en vurdering af forskning i arbejdsprocesser, særligt forskning der har andre mål end den taylorisering der stadig dominerer mange virksomheder.
Resultat: Stipendium gik til en anden. (Bedømmelse)
7 x 2½ time, blanding af deltagerfremlæggelse af igangværende specialearbejde og forelæsninger, sidstnævnte med titler som: "problemstilling og forskningsoversigt", "indledning og problemformulering", "teoretiske veje og vildveje", "forskningsoversigt og forskningsdiskussion", "teori og metodediskussion".
Specialeseminar for kombinationsspecialestuderende på forvaltning
Antal kursusgange: 12 á 7 kvarter. Deltagerfremlæggelse, forelæsninger samt foredrag ved tidligere specialeskrivere. Forelæsninger tog udgangspunkt i perspektiverne "social konstruktivisme", "kritisk realisme" og "social realisme", og den indbyrdes uenighed.
Specialeseminar for forvaltere
8 heldags seminarer, blanding af forelæsninger og gruppearbejde. Forelæsningsemner: "Opskriften på det gode speciale", "retssociologisk metode", "refleksiv sociologisk tilgang - Bourdieu", "buttom up, diskursteori og narrative analyser", "skriveprocessen", "arbejde med teori, problemer ved eklektivisme", "kvalitativ og kvantitativ metode, med henblik på validitet og generalisering", "institutionalisme, de forskellige retninger, et overblik", "Foucaults magtanalytik".
Gruppearbejde: oplæg ved specialedeltagere, diskussion, gensidig rådgivning mm.
Breddeprøve historie modul 3
På faget historie indfriedes: "fri periode", "frit område (breddeprøven kan da være emnebaseret, studievejledning for historie marts 2000, s. 22). Breddeopgivelserne er centreret om emnet kommunikation som historisk drivkraft, om hvordan ændrede kommunikationsmuligheder, forandrer samfund. Dette som med- og modspil til Internettet som forandringsskaber netop nu.
Efterårssemester 1999, Forårssemester 2000, Socialvidenskab modul 1 og 2
Kurser
Samlet forløb. 6 dimensioner:
Makroteorier om moderne velfærdssamfunds udvikling og transformation.
Omdrejningspunkt: A. sociologiske teorier om social integration og differentiering. B. Teorier om social stratifikation i det moderne velfærdssamfund.
Velfærdsregimer i socioøkonomisk, historisk og komparativ belysning.
Udvalgte makroteorier om moderne velfærdsstaters udvikling og transformation. F.eks. af Marshall, Titmus, Esping-Andersen og Bob Jessop.
Forholdet mellem institutioner og organisationer (meso-perspektiv).
Fokus på forholdet mellem formelle og informelle statuspositioner og på positioner i netværk. A. Civilsamfundsteorier: civile samfund som et bidrag til den politiske offentlighed og demokratisering; det civile samfund som et bidrag til udvikling af den sociale kapital og lokale fællesskaber. B. Forholdet mellem velfærdsstat og civilsamfund, tematiseret ved resultaterne fra nordisk forskningsprogram: "Welfare state and civil society".
Velfærdsstatens velfærdspraktikker (mikro perspektiv).
A. Teorier om måder hvorpå samfundsforhold indvirker på individers livsvilkår. Teoretikeres mikroteoretiske arbejde. F.eks. Durkheim, Foucault, Bourdieu. B. Nyere hverdagslivsforskning. F.eks. Beck-Jørgensen og T. Kronberg).
Retssociologi, ret og styring, socialvidenskabelig teori om retten.
Generel introduktion til socialvidenskabelig teori om ret. Ret forstået som integrationsmekanisme for skabelse af solidaritet. Ret som medium, ret som institution i mikro- og mesoperspektiv. Den aktuelle danske velfærdsretlige situation.
Institutionel teori. Institutionelle forhold og økonomiske, sociale og politiske processer,
A. Institutionelle teorier inden for politologi, økonomi og sociologi. B. Centrale aspekter ved sociale, økonomiske og politiske institutioner: deres fremkomst og tilblivelse, deres betydning for individuelle og kollektive aktørers adfærd, deres institutionalisering af samfundsmæssige magtrelationer, samt muligheden for institutionel forandring. C. Anvendelse af det institutionelle analyseperspektiv inden for politologien, økonomien og sociologien belyst gennem empiriske eksempler.
Projekt
"Misforstået solidaritet". Udgangspunktet og omdrejningspunkt for undersøgelsen er følgende: I Danmark forstår vi solidaritet som noget moralsk betinget der bunder i altruisme, men vi handler solidarisk ud fra gensidighedens principper. Dette ses som et problem. Der spørges til: hvornår, hvorfor, og med hvilke konsekvenser, forståelsen af begrebet solidaritet har ændret sig, fra en gensidig betinget, konventionel, solidaritetsopfattelse til en forståelse baseret på en altruistisk, refleksiv, opfattelse af solidaritet.
Forårssemester 1999, Historie, modul 2
Følgende modulkrav opfyldt: Områdekrav: Verdenshistorie i et tidsrum på mindst 200 år. Periodekrav: tiden før 1500, præcis 1100-1300.
Kurser
Modulbærende kursus: "Herredømme og social orden" Europæisk middelalder 1000-1500. 3 heldagsseminarer.
Projekt
"Hughs klagebrev - og spørgsmålet om de feudale begrebers holdbarhed". I projektet blev der, med udgangspunkt i en kilde fra 1000-tallet, "Hugh of Lusignan, agreement between Lord and vasal", vist at denne del af den feudale periode var mindre fastlåst i magthierarkier og normer end ordet feudalisme i folkemunde ellers hentyder til.
Forårssemester 1997, Historie, Modul 2 (uafsluttet)
Kurser
Modulbærende kursus: "Vesteuropa i højmiddelalderen, 1000-1300". 9x2 timer. Kursus i Håndbogs- og bibliotekskundskab for historiestuderende, 20 timer.
Projekt
"Thomas af Eccleston, Franciskanermunk, 1259".
Udgangspunktet for projektet var en forundring over forskellen mellem Thomas af Ecclestons og Frans af Assisis idealer, og en forundring over forskellen mellem Thomas af Ecclestons krønike, og den måde de første år er beskrevet på af J.H. Moorman i bogen "The coming of the Franciscans" fra 1969. Der er hos Eccleston slækket på de rammer Frans satte op, og i Ecclestons krønike virker det som en naturlig udvikling. I forhold til J.H. Moormans bog er kontrasten, at den spirende uenighed som Moorman beskriver, stort set ikke er til stede i Ecclestons krønike. Der spørges derfor: Hvordan står den forholdsvis høje grad af indre sammenhæng som kendetegner det billede Thomas af Eccleston tegner af det at være Franciskanerbroder, i forhold til; dels de mange konflikter der spirer frem på denne tid; dels Frans af Assisis høje idealer?
Efterårssemester 1996, Historie, modul 1
Følgende modulkrav opfyldt: Områdekrav: Danmarks - Nordens historie i tidsrum på mindst 200 år. Periodekrav: Tiden efter 1930 med mindst en tredjedel af det samlede modularbejde, præcis 1800-1990.
Kurser
Modulbærende kursus: "Fra Gudfrygtig undersåt til myndig samfundsborger? - Danmark ca. 1600-1900. 9x2 timer. Historisk teori og metode. 9x4 timer. Kombination af forelæsninger og diskuterende gennemgang af øvelsesopgaver ("Sigbritt", "Det stockholmske blodbad", "Slangebrevet 1660", "Systemskiftet 1901", "Tamilsagen", "Påskekrise og ruslandsforhandlinger", "Axel Larsen og Gestapo", "Gulvtæppeaftalen"). Afslutningsopgave: "Formandsopgøret i socialdemokratiet" (besvarelse ved essay).
Projekt
"Den grundlæggende uenighed - om personligt engagement og mulige ståsteder i et forvirrende historiefag". Der blev taget udgangspunkt i Søren Mørchs "Den sidste danmarkshistorie". Bogen blev analyseret som en del af den postmoderne strømning der var til debat netop på det tidspunkt hvor bogen udkom (1996). Det var et historieteoretisk projekt, hvor historikere som Hayden White, Keith Jenkins m. fl. blev inddraget til at analysere denne postmoderne strømning indenfor historiefaget.
Forårssemester 1996, Humanistisk Basisuddannelse 2. år, 4. semester
Basisuddannelsens formål er på et videnskabeligt grundlag:
- at udvikle en sammenhængende opfattelse af sprog og kultur inden for såvel det danske som andre samfund.
- at udvikle evnen til i studiet at anvende fremmedsprog.
- at udvikle en forståelse af de humanistiske videnskabers egenart og anvendelse.
- at kvalificere de studerende i tilrettelæggelse og gennemførelse af projektorienterede studier af tværfaglig karakter under hensyntagen til de uddannelser, basisuddannelsen er del af.
- at kvalificere de studerende til en kritisk stillingtagen til de erhvervsfunktioner, som basisuddannelsen er et led i forberedelsen til, og således give dem et relevant grundslag for erhvervsvalg (Studieordning for HUM BAS, RUC 1993).
Kurser
Specialkursus i filosofi og videnskabsteori. Omhandlende logik og argumentationsteori. Alment kursus i historie. Metodeopgave: "Helhedsløsningen 1963". Specialkursus i psykologi, socialisations- og kulturteori. Barndommens betydning som eksempel på de mange forskellige måder man kan tænke psykologisk på. Kursusopgave: Diskuterende teorifremlæggelse, essay. Kursus i sprog og kommunikation, almen indføring i grammatik og kommunikationsteori. Kursusopgave: På baggrund af udskrift af partileder-debat: beskrivelse af 1. kommunikationssituation, 2. kommunikationsstrategier, 3. hvad der er særligt ved mundtlig argumentation, det sidste sprogligt såvel som grammatisk.
Projekt
"1864 - i krig", gruppearbejde. Med udgangspunkt i hermeneutisk teori, fænomenologi, med vægt på Paul Ricoeurs teori om tid og fortælling, forsøgtes historien om de dansk soldaters oplevelse i krigen i 1864, fra rømningen af Dannevirke til stormen på Dybbøl, beskrevet. Dette med soldaternes dagbøger som kildegrundlag. Historien blev fortalt, uden brug af historikerens normalt mere distancerende, kommenterende beskrivelser.
Efterårssemester 1995, Humanistisk Basisuddannelse 2. år, 3. semester
Kurser
Alment kursus i politologi (fulgt på samfundsvidenskabelig basisuddannelse RUC). Specialkursus i historie: Forelæsninger om bl.a. "mentalitetshistorie" ("annalleskolen"), "kvinde- og kønshistorie", "teknologi- og videnskabshistorie", "socialhistorie".
Projekt
"Georg Brandes", gruppearbejde. Med udgangspunkt i Georg Brandes' indledningsforelæsning til "Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur" (1871), forsøgtes Brandes' idépolitiske program udledt. I analysen indgik højdepunkter fra Brandes' store litteraturhistoriske arbejdsfelt, med udgangspunkt i hvordan disse optræder i "hovedstrømninger".
Efterårssemester 1994, Forårssemester 1995, Frederiksberg Seminarium
Gennemført første år af læreruddannelsen.
Forårssemester 1994, Humanistisk Basisuddannelse 1. år, 2. semester
Kurser
Sociologi og kulturteori. Almen videnskabsteori med henblik på humaniora. Historieteori og -filosofi.
Projekt
"Islam - en anden vej i en moderne verden?", gruppearbejde. Der blev taget udgangspunkt i forestillingen om islam som et fjendebillede. Der blev spurgt til hvorfor der i den vestlige verden er en generel opfattelse af den islamiske fundamentalist, og islam, som værende noget negativt og fjendtligt. Konkret blev der spurgt: "Hvilke forhold danner baggrunden for den bølge af uroligheder den arabiske verden oplever i dag, og hvorvidt passer den aktuelle situation med de forestillinger der ligger til grund for fjendebilledet?" spørgsmålet forsøgtes besvaret ud fra 4 indfaldsvinkler: 1. Sekundær faglitteratur til belysning af forholdene i dele af den "islamiske verden". 2. Avisartikler skrevet i perioden 1992-93 til belysning af den danske beskrivelse af "den islamiske verden". 3. Studierejse til Tunesien med interview af muslimer. 4. Lysbilledshow fra rejsen i Tunesien, som et modsvar til fjendebilledet.
Efterårssemester 1993, Humanistisk Basisuddannelse 1. år, 1. semester
Kurser
Humanioras teori. Tekst og litteraturvidenskab.
Projekt
"En indføring i Pierre Bourdieus begrebsunivers", gruppearbejde. Et forståelses og formidlingsprojekt. Formålet var at forstå det grundlæggende i Bourdieus teori og metoder, samt at formidle dette videre i en let tilgængelig form i projektrapporten. Vi havde den oplevelse, at overvære Bourdieu gæsteforelæse på Københavns Universitet.