Den forsømte del af brugergrænsefladen

Forskningen i bindeleddet mellem menneske og computer (tastatur, mus, digitizer mv.) har ikke udviklet sig i nær samme grad som selve dialogen mellem bruger og computersystem. Især efter den grafiske brugergrænseflade i 1984 lanceredes af Apple, er gabet mellem det fysiske bindeled og den kommunikationsmæssige dialog for alvor blevet tydelig. På trods af næsten 20 års anvendelse af pegeredskaber, har den fysiske brugergrænseflade for langt de fleste mennesker ikke forandret sig. Dette kan have flere årsager, men den vigtigste skal nok findes i vanens magt, eller det der i forvaltningsjargon kaldes sporafhængighed. Fordi man kendte QWER-tastaturet helt tilbage fra skrivemaskinens tidligste dage, og det skrivende folk derfor havde en vanthed hermed, kunne tastaturet overleve både den elektroniske skrivemaskines indtog samt tekstbehandlingens ditto, på trods af røster om at det var fremstillet til at undgå at stængerne i den mekaniske skrivemaskine, ved tryk på mere end én tast, satte sig.
Der kan nok ikke være tvivl om at den langsomme udviklingstakt inden for den fysiske del af brugergrænsefladen, har hæmmet den kreative proces i arbejdet med digital manipulation: Det er en kendt sag at en arbejdsproces præges af de fysiske redskaber hvormed den udføres. Hvorom alting er, er ingen af de nye tiltag; som Dvorak-tastatur1, digitizer, Touch screen, talegenkendelse mv. slået bredt igennem. Enten har funktionsniveauet været for dårligt eller, hvor det har fungeret (som med f.eks. digitizeren), er det forblevet i en faglig snæver kreds af udøvere.
Men har det således ikke været muligt ved umiddelbar udviklingsglæde at få forøget udvalget af måder hvorpå computeren fysisk kan kontaktes, ser det i disse år ud til at denne forskning vil få en renæssance, nu dog af nød. Netop fordi de øvrige dele af computerens brugergrænseflade, og computerens regnekraft, har gennemgået en så gennemgribende udvikling, er mængden af arbejdsopgaver det er muligt at udføre udelukkende vha. manipulation med bit steget voldsomt. Som naturlig følge heraf, er den tid der bruges i direkte fysisk kontakt med tastatur, mus, digitizer mm., forøget til et niveau så et stort antal mennesker oplever gener derved.2

Den forskning nye typer af computerrelaterede arbejdsskader, som såkaldt "musearm" mm., har affødt, har været domineret af lægefaglige forsøg på at forstå sammenhængen mellem brug af computerens fysiske brugergrænseflade og sygdom.3 Denne forskning har især været i fokus pga. ønsker fra de ramte om iværksættelse af arbejdsskadeerstatsningssager.4 Samtidig har fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre terapeuter været ude med idéer til arbejdsstillinger, pauser i arbejdet mv.5 og fabrikanter har udbudt en mængde nye, men ikke altid lige gennemtænkte, produkter, i håb om at afhjælpe fysiske gener.6 Men lige lidt har det hjulpet.
Én årsag hertil er at der samtidig har været en modgående bevægelse i gang, hen imod stadigt mere monotont skærmarbejde. Ved hjælp af bl.a. "Business Process Reenginering", har virksomheder, som følge af informationsteknologiens muligheder, centraliseret de mest rutineprægede funktioner, for at frigøre de dygtigste og højst uddannede medarbejdere til vigtigere gøremål.7 Tiltag som disse bygger på idéer der kan spores helt tilbage til Frederick Taylors undersøgelser af arbejdsprocesserne i den industrielle produktion, "Scientific Management" eller "Taylorisme", detaljeret planlægning og rationalisering af arbejdsprocesser, med det formål at øge produktionen.

I dette Ph.d.-projekt vil der blive fokuseret anderledes. Via en række kvalitative interviews med folk der har fået problemer med helbredet pga. arbejde med informationsteknologi, vil det blive forsøgt at få et mere positivt, og IT-udviklingsmæssigt konstruktivt, udbytte af de erfaringer der gøres. Udgangspunktet for samtalerne vil være at vende op og ned på de vante måder at gå til problemerne på. Der skal tales om visioner: "Hvad ville du gøre hvis du fik frie hænder til at indrette din arbejdsplads ergonomisk og din arbejdsdag praktisk?" "Hvordan ville du anvende informationsteknologien anderledes, hvis den skulle løse dine problemer?".
Netop fordi gruppen der rammes af computerrelaterede lidelser repræsenterer en bred del af befolkningen, hvad angår køn, alder, uddannelse, socialgruppe mv., giver dette en enestående mulighed for at få nye bud på hvordan informationsteknologien skal være os behjælpelig fremover.

Sideløbende med disse aktørcentrerede interviews, vil jeg, især ved litteraturstudier, fokusere på den forskning der har en mere overrodnet institutionel tilgang til de arbejdsprocesser der involverer informationsteknologi. Formålet hermed vil være at finde frem til, og få overblik over, den internationale forskning i at skabe sammenhængende jobs, hvor f.eks. ansatte følger en sag fra start til slut i et forsøg på at opnå et bredt og varieret arbejde med ringe risiko for ensidigt gentaget arbejde. Det er min oplevelse, at denne forskning halter noget efter forskning i f.eks. Business Process Reengineering, samt andre Taylor inspirerede idéer om arbejdsprocesser.

Det er håbet, gennem Ph.d.-projektet, at få et overblik over sådanne forskellige organisatoriske principper: hvad de motiveres af, og hvad de medfører. Ud over den ny viden om aktørers konkrete visioner og krav til informationsteknologiens fleksibilitet i deres dagligdag, vil Ph.d.-projektet forhåbentligt munde ud i en bedre forståelse af it-medarbejderes vilkår i dag; af mulighederne for at organisere arbejdet; og af udviklingspotentialet i en brugergrænseflade der bedre understøtter brugerne i deres daglige arbejde, både ved ikke at virke nedslidende, og ved at give de bedste rammer for kreativ udfoldelse.