Nicolai Bendix Mikkelsen
Stubbevang 52
3400 Hillerød
Telefon 30 23 05 24
E-mailadresse:  klik her

Til hovedsiden


Aktiv arbejdsløs før, under og efter moderniseringen af beskæftigelsespolitikken

En komparativ interviewbaseret undersøgelse af aktive arbejdsløses initiativer og muligheder: gennem 1980'ernes milde, "borgerløns-lignende" kriterier for at modtage og fastholde dagpenge; over 1990'ernes gradvise stramninger; og under den nu fungerende "aktivpolitik". Dette med henblik på at vurdere, hvilke muligheder den tidligere beskæftigelsespolitik gav aktive arbejdsløse, for at udføre deres initiativer. Og for at give et bud på indholdet af, og størrelsen på, den samfundsmæssige nytte af de aktive arbejdsløses initiativer.

Fra begyndelsen af 1990'erne kan der ifølge Jørgen Goul Andersen identificeres to parallelle "spor" i arbejdsmarkedspolitikken: et "borgerlønsspor" og et "aktivspor". Borgerlønssporet følger linien fra tidligere tiders relativt lette adgang til ubegrænset antal år med dagpenge og udmønter sig i ordninger som overgangsydelse, forældreorlov, uddannelsesorlov (feb. 1993 udvidet til også at omfatte forsikrede ledige) og sabbatorlov. Dette spor udfases allerede efter et par år, og fra 1995 forlades borgerlønssporet endegyldigt og aktivsporet dominerer og udvikles.1 Resultaterne af dette ses især i tre arbejdsmarkedsreformer op gennem 1990'erne, nærmere bestemt i forbindelse med finanslovsforlig af 1993, 1995 og 1998. Som eksempler på forandringer for understøttelsesberettigede, kan fra 1995 nævnes: at optjeningsperiodens beskæftigelseskrav øges fra 26 til 52 uger; at ydelsesperioden nedsættes fra 7 til max. 5 år; at der igangsættes aktivering efter 2 år; at dagpengesatsen halveres for unge under 25 efter 6 måneders ledighed; at lediges adgang til uddannelsesorlov begrænses og at rådighedsreglerne strammes. Endvidere afskaffes overgangsydelsesordningen. I 1998 nedsættes dagpengeperioden yderligere til max. 4 år og aktiveringsperioden træder nu i kraft efter 1 års ledighed.

Netop fordi der på forholdsvis få år er sket en så stor forandring i beskæftigelsespolitikken, er det muligt at komme til at tale med arbejdsløse der har fået overførselsindkomst under alle 3 perioder, samt nogle der kun har prøvet én, eller to af perioderne. Det er en situation der lægger op til en alsidig, men samtidig også kompleks analyse :

Omdrejningspunktet er de aktive arbejdsløse selv, deres beskrivelse af deres egen situation, set i forhold til de aktiviteter de selv sætter i gang, og de betingelser de har haft under, henholdsvis den ene, den anden og den tredje periode.
Når der tages udgangspunkt i de aktive arbejdsløse, skal det ikke forstås som det der i dag ofte kaldes de stærke arbejdsløse, det handler mere om de originaler (i positiv forstand) eller specielle mennesker, der på den ene eller anden måde ikke passer ind under det formelle arbejdsmarked, men som har gang i en masse aktiviteter såvel på det uformelle arbejdsmarked, ofte ulønnet, som af kulturel eller kunstnerisk karakter. Der kan også være tale om mennesker med et mindre handicap eller med en lidelse, der gør at de i dag ikke kan indgå på arbejdsmarkedet, fordi det stiller så specifikke, og samtidig altfavnende krav til menneskets kunnen, men som alligevel har en entreprenør i maven, eller en glæde ved at skabe, og derfor ikke kan lade være.
Projektet næres samtidig af et ønske om at komme nærmere en forståelse af, hvilke værdier vi mister, og hvilke arbejdsprocesser der hæmmes i samfundet, når der ensidigt fokuseres på de aktiviteter der hører hjemme på det formelle arbejdsmarked.

Der er flere gode grunde til at holde mange og også utraditionelle muligheder under opsyn når det gælder beskæftigelsespolitikken:
Det er et overordnet samfundsøkonomisk ønske at fremdrage værktøjer til løsningen af det paradoks, at der er stadigt flere mennesker der er varigt uden for arbejdsmarkedet på forskellige overførselsindkomster, samtidig med at det er problematisk at skaffe mennesker til helt basale pleje- og omsorgsopgaver.

Ifølge CASA's "Social Årsrapport 2001", er det, på trods af økonomisk højkonjunktur, ikke lykkedes den nu forhenværende regering at stoppe stigningen i antallet af mennesker der befinder sig uden for arbejdsmarkedet.2 Ifølge Finansministeriets egne tal steg antallet af mennesker på enten kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension, overgangsydelse eller efterløn fra 471.000 i 1990 til 589.000 i 1999. Det svarer til en stigning på over 13.000 pr. år i gennemsnit. Til sammenligning var stigningen fra 1980-90 på i snit 4000 om året.3
Samtidig står et stort antal pladser tomme på flere af landets social- og sundhedsskoler. De studerende dér, mener det bl.a. har at gøre med at mange, især unge, ser ned på dette arbejde.4 Måske handler det også om at det meget store antal middelaldrene kvinder, der i starten af de nye social- og sundhedsuddannelsers levetid, blev omskolet og revalideret til dette fag, i disse år går på efterløn, så der må flere unge til. Da giver det ekstra problemer hvis nye generationer ikke vil lave dette arbejde.
Også de økonomiske vismænd peger, i "Konjunkturvurdering efter 2001" , på at der inden for de næste 10 år skal findes 100.000 par ledige hænder, særligt til social- og sundhedsarbejdet, hvis behovet for bl.a. omsorg skal dækkes.5
Den konventionelle måde at løse paradokset: stadigt stigende antal borgere på varigt offentlig forsørgelse, stadig større mangel på, nu også lavtuddannet arbejdskraft, er en videreudvikling af SR-regeringens "workfare-politik":6 De økonomiske vismænd råder til: at nedsætte skatten på de laveste indkomster; at hæve grænsen for hvornår der skal betales topskat og at hæve topskatten.7 Dette vil skabe incitament til at arbejde, for de nu offentligt forsørgede, og til at arbejde mere, for den allerede hårdtarbejdende middelklasse. Endvidere mener vismændene at den planlagte (nu vedtagne) 1 års barselsorlov skal droppes, og at det ikke længere skal være muligt at gå på efterløn som 60-61-årig.8 Derved udvides gruppen der står til rådighed for arbejdsmarkedet betragteligt.
Problemerne ved sådan et løsningsforslag er for det første, at 1990'ernes workfare-politik; med bl.a. fjernelse af overgangsydelse og gennemgribende aktiveringsreformer for arbejdsløse og bistandsklienter, på trods af at flere er kommet i arbejde, ikke har fået antallet af varigt offentligt forsørgede til at falde. Endvidere er det, i hvert fald i dele af befolkningen, meget populære ordninger som skal fjernes (f.eks. efterløn). Derfor vil der, i store dele af befolkningen, være en uvilje mod at deltage i at sådanne tiltag føres ud i livet.

Tages der derimod udgangspunkt i folkets umiddelbare ønsker, har mange mennesker i Danmark jo netop gerne villet træde tidligt ud af arbejdsmarkedet. Dette ses af efterlønnens store popularitet, men også søgningen til overgangsydelses-ordningen skaber grobund for denne antagelse: I de 4 år den blev tilbudt, overgik små 50.000 til overgangsydelsen.
9 Endvidere har undersøgelser vist at en relativ stor gruppe udenfor arbejdsmarkedet i midten af 1990'erne var godt tilfredse med deres livssituation, og på ingen måde var hverken politisk eller socialt marginaliserede, selvom de var uden almindeligt lønarbejde.10

Får alle disse mennesker deres vilje, er de til gengæld savnet på arbejdsmarkedet, og en stor gruppe pleje- og omsorgskrævende vil ikke kunne blive passet ordentligt. Dette er et problem, men måske er der en anden løsning på det, end den konventionelt tænkte incitamentsfremmende, som blev nævnt ovenfor. Der kan tages udgangspunkt i mennesker udenfor det formelle arbejdsmarkedet som et potentiale, hvis omfang ikke kendes i dag. Det kræver en større viden om det samfundsnyttige arbejde, mennesker på offentlig forsørgelse udfører, og det kræver en åbenhed over for andre måder at få vigtige arbejdsopgaver ført ud i livet på, end ved konventionelt tænkt lønarbejde. F.eks. ved en øget opbakning af det der normalt hører ind under det der kaldes "det uformelle arbejde" (f.eks. børnepasning, frivilligt arbejde i lokalsamfundet, politisk arbejde, husarbejde mm.).
Der har været stor fokus på det der kaldes "frivilligt socialt arbejde", hvor mennesker under institutionaliserede former gør en indsats, særligt i sammenhænge hvor de selv har haft det svært, og hvor de derfor føler at de må "gøre noget", "udrette noget". Det gælder både lønarbejdere, arbejdsløse, pensionister m. fl. Som navnet antyder handler det om sociale aspekter, og derfor bliver arbejdsindholdet ofte støtte af den ene eller anden form, til mennesker med problemer.11
Der er endvidere god viden om det betalte uformelle arbejde: "Det sorte arbejde". Her har fokus naturligt været at undgå arbejde af denne karakter12, og derfor er denne forskning kun anvendelig som en indikation på at der arbejdes meget uden for det formelle arbejdsmarked, samt at det præges af de grupper der også arbejder på det formelle arbejdsmarked. Men til indsigt i det ubetalte uformelle arbejde er det ikke til stor hjælp.
Med hensyn til det arbejde der gøres uden for institutionelle rammer og uden direkte betaling er vores viden lille.
Jeg har søgt efter undersøgelser omhandlende mennesker på overgangsydelse, men uden held. Jeg har heller ikke kunne finde undersøgelser omhandlende, hvad mennesker uden for arbejdsmarkedet laver, af samfundsnyttig aktivitet. Det handler i stedet oftest om deres sociale (ofte dårlige) situation.13

En undersøgelse af offentligt forsørgedes egne aktiviteter, og disse aktiviteters brugbarhed for samfundet, er derfor formålet med det her opridsede ph.d.-projekt.

Teori


Jeg vil arbejde ud fra Pierre Bourdieus teoretiske værktøjer.
1. Jeg vil tage udgangspunkt i Bourdieus interviewteknik, hans objektiveringsteknik, som den kommer til udtryk i værket fra 1999 "The Weight of the World" (opr. 1993), med afsæt i afsnittet "Understanding" (Bourdieu 1999: 607-).
2. Jeg vil se undersøgelsesobjektet, de rammer som de aktive arbejdsløse handler inden for, i de perioder der stilles skarpt på, som felter. Bl.a. med inspiration fra Anders Mathiesens model for "praktiske diskursanalyser".14
3. Jeg vil analysere undersøgelsessubjekterne i feltet, de aktive arbejdsløse, med udgangspunkt i deres praktikker, og deres samlede mængde kapital, deres habitus. Dette ved at konsultere "Bourdieu-programmets" perspektiver.15

Bourdieus teoretiske værktøjer splittes her i 3, ikke fordi de forskellige dele ses som modsætninger, men fordi det er en måde at få tydeliggjort at jeg arbejder med Bourdieu som han forstås 1. "af sig selv", 2. af det der i dag efterhånden på RUC går under navnet "Mathiesen-skolen"16, og af 3. af "Bourdieu-programmet". De 3 udgangspunkter har forskellige afsæt i Bourdieus teoriapparat, hvilket gør dem brugbare på forskellige områder, og rent forskningsmæssigt giver det mulighed for, at sammenligne og kontrastere forskellige danske "Bourdieu-tilgange", samtidig med at jeg går til tænkeren selv.

Ad 1. Interviewteknik


Hele værket "The Weight og the World" kan ses som eksempler på Pierre Bourdieus måde at arbejde med interviewteknikken på. På grund af værkets struktur er det nemmere end normalt, konkret at se hvordan den interview- og bearbejdningsmetode, der er valgt, er ført ud i livet. Hvert interview har påhæftet en indledende, eller afsluttende beskrivelse af hvad intervieweren mener det er vigtigt at lægge mærke til under læsningen. Selve interviewet er skrevet ud med både spørgsmål og svar, i en stil der forsøger at gengive interviewsituationen så korrekt som mulig, ud fra båndoptagelserne og med nøje angivelse af, hvornår der er tidsmæssige spring, dette ved brug af: "(...)". Til slut gennemgår Bourdieu den konkrete metode der er fulgt, med angivelse af hvorfor, hvilke problemer det har medført mm., i afsnittet "Understanding". Bogen er naturligvis ikke skrevet som en "opskriftsbog" for folk der ønsker at forsøge sig med en "Bourdieusk" empiri-indsamlingsmetode, med udgangspunkt i interviews, men jeg mener den kan bruges sådan. Ét af Bourdieus hovedkrav til det gode interview, er at intervieweren er i stand til: "at objektivere objektiveringen og at udarbejde teori om teoriens følger" (Petersen 2001: 34). Det handler altså om at lære teknikker til at være bevidst om sin egen indvirkning på interview-situationen.

Ad 2. Feltperspektivet


Her er hensigten at fremanalysere en anderledes indsigt i hvordan og hvorfor rammerne, under hvilke de aktive arbejdsløse agerer, ændrer sig over tid, mellem de perioder der her fokuseres på. Anders Mathiesens model for "'Praktiske' diskurs analyser" har afsæt i Pierre Bourdieus feltteori17. En analysemodel der er specielt velegnet til at afsløre dominansforhold inden for et historisk specifikt felt.
I denne teoretiske forståelse er der ingen tvivl om at der findes aktive agenter. Den sociale verden anskues i et konfliktperspektiv, som en kamp om dominans i de forskellige felter. Men samtidig drejer kampen sig netop om at komme til at "sætte dagsordenen", at definere feltets gyldighedskriterier. Verden søges indrettet således, at der sættes nogle bestemte betingelser for handling i det pågældende felt, at der sættes nogle bestemte forståelser af den sociale verden igennem hos agenterne i feltet. Det centrale ved Mathiesens praktiske diskursanalyse er at arbejdet sker for at indfange en del af den sociale virkelighed - ikke bare diskursen om den. Grunden til at dette nævnes, er at diskursanalyser ofte har en tendens til at nøjes med at analysere den dominerende diskurs - og glemmer eller undlader at fremanalysere, hvilke positioner der udgrænses.

Ad 3. Praktikkernes betydning


Her er udgangspunktet at mange af de handlinger der foretages af de enkelte agenter, har afsæt i fasttømrede erfaringer akkumuleret over tid (Petersen 2001: 21). En praktisk sans, der ofte bliver styrende, såvel indadtil som udadtil, for den enkelte. Derfor er det vigtigt at forstå baggrunden for den eller disse praktikker. I modsætning til Mathiesens udgangspunkt, fokuseres her mere på det der determinerer den enkeltes handlinger, end handlingernes mål.
Jeg arbejder ud fra den hypotese at arbejdsløse der er meget aktive, på det uformelle arbejdsmarked, dvs. uden det har specifik jobsøgning- eller kompetenceskabende karakter, har en anderledes forståelse af hvad det vil sige at arbejde, end andre arbejdsløse (og for den sags skyld end folk i arbejde). Her kan "Bourdieu-programmets" indfaldsvinkel være et redskab til at stille skarpt på hvordan de aktive arbejdsløses habitus adskiller sig fra andres.

"Bourdieu-programmets" fokusering på habitusbegrebet skal komplementere feltanalysen ved at beskrive den anden del af den interviewedes handlingsrum som det afgrænses af den enkeltes eller gruppens kapitalsammensætning (mængderne af henholdsvis social, kulturel og økonomisk kapital).

Metode


Som allerede indikeret, vil jeg benytte kvalitative interviews. Det er mit mål at komme i kontakt med aktive arbejdsløse der er på forskellige former for overførselsindkomst, overgangsydelse, bistandshjælp, understøttelse, og der har forskellige aktiviteter i gang (kulturelle, kunstneriske, håndværksmæssige, omsorgsarbejde mv.). Endvidere vil alder, generel sundhedstilstand, geografisk placering, samt uddannelsesmæssigt niveau være parametre af betydning.
Jeg forestiller mig at følge to komplementerende kontaktskabende initiativer.
Jeg vil, som det ene initiativ, benytte mig af den såkaldte "snowball-metode", hvor man via nuværende kontakter og kontaktmuligheder forsøger at opnå nye kontakter. Jeg vil benytte mine kontakter i det kunstneriske, kreative musik-miljø, hvor mange i kortere eller længere perioder er uden formelt arbejde, jeg vil forhøre mig hos de velorganiserede medlemmer af "AL" Arbejdernes Landsorganisation, om muligheden for at få en notits om mit projekt, og en forespørgsel til de aktive arbejdsløse, på deres hjemmeside. Jeg kunne også forstille mig at der via socialforvaltningen kunne være mulighed for at skabe kontakt, f.eks. ved at besøge aktiveringssteder. Også på socialforvaltningen kunne det forsøges med en notits på opslagstavlen. Jeg vil, i et forsøg på at få kontakt med højtuddannede aktive arbejdsløse, indsætte annoncer i to udvalgte fagforeningsblade. Det kunne være "Magisteren" og "Ingeniøren". Begge har i perioder høje arbejdsløshedsprocenter, og de repræsenterer to modpoler inden for den højtuddannede gruppe. Jeg vil, som det andet initiativ, forsøge at komme i kontakt med aktive arbejdsløse som jeg umiddelbart ikke har en fornemmelse af eksistensen af. Dem som er der, men som jeg ikke kunne forestille mig der. Her vil jeg indrykke annoncer i dagspressen.
Det er naturligvis usikkert hvor mange kontakter, initiativerne vil skabe, og i hvilken grad de tre perioder (1988 til 1993; 1994 til 1998; og 1999 til i dag) vil være repræsenteret. Et afgørende forhold vil være min fastsættelse af kriterierne for hvornår man er aktiv arbejdsløs. Her tænker jeg både på definitionen af hvornår man er "arbejdsløs", og hvornår man er "aktiv". Man er, i undersøgelsen, som udgangspunkt arbejdsløs, når man ikke har et formelt lønnet arbejde. Indtil videre betyder det, at også folk der er på offentlig forsørgelse, uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet (f.eks. mennesker på overgangsydelse, pension mv.), tæller med som arbejdsløse. Årsagen er, at det er undersøgelsens formål at give indblik i samfundsressourcer der ligger uden for både det formelle, og det betalte uformelle arbejdsmarked, og at jeg som udgangspunkt ønsker et så bredt felt som muligt. Når jeg kalder de aktive, arbejdsløse og ikke f.eks., overførselsindkomstmodtagere, er det fordi mennesker i en a-kasse ikke modtager overførselsindkomst på samme måde som bistandsklienter.
Jeg vil som udgangspunkt også lade kriterierne for, hvornår man er aktiv være brede. Det har at gøre med, at de aktiviteter jeg vil undersøge, for mange mennesker slet ikke tæller som aktiviteter, fordi de ikke er lønnet, og fordi de gøres af egen fri vilje. Det stiller store krav til formuleringen af annoncen: Den skal få folk til at revurdere deres aktivitetsniveau.
Så er der spørgsmålet om hvor mange der skal interviewes. Jeg forestiller mig to runder, en indledende forholdsvis kort samtale, og derefter en uddybende med den gruppe der bedst opfylder mine kriterier. Den indledende vil godt kunne foregå via telefon, men det afhænger også af personen i den anden ende. De dybdegående interviews skal være "face to face", med et sted mellem 10 og 20 informanter.
Det er muligt for mig, både at have et bredt indledende felt, og en forholdsvis stor mængde dybdegående interviews, fordi jeg har erfaring med "digital lydindeksering". Jeg har arbejdet meget med digitaliseret lyd, med at holde styr på store lydmængders indhold ved hjælp af ny digital teknik. I min specialeproces havde jeg flere meget lange interviews, men jeg slap for at skrive ret meget af det ud, fordi jeg kunne håndtere det lydmæssigt på computeren. De metoder jeg bruger, vil også være mulige at anvende under telefoninterviews.

Nærværende ph.d.-projekt er designet til både at give mulighed for at lære noget af og noget om de aktive arbejdsløse.
Med hensyn til at lære af de aktive arbejdsløse, har det været min igangsættende forhåbning at det er muligt at bruge de aktive arbejdsløses mestring af deres situation i en større sammenhæng: såvel til løsning af nogle praktiske arbejdsmarkedsmarginaliseringsproblemer, som til at forøge vores viden om hvordan mange forskellige arbejdsformer bidrager til den samlede velfærds- og værdiproduktion i Danmark. Sagt på en anden måde spørges der til, hvordan de aktive arbejdsløses aktiviteter giver en anden indfaldsvinkel til løsningen af problemet: mangel på arbejdskraft, stor ledighed.
Med hensyn til at lære om de aktive arbejdsløse, giver de store forandringer i arbejdsmarkedspolitikken på så ganske få år, en sjælden mulighed for at se hvordan henholdsvis en "borgerløns-orienteret" og en "aktiverings-orienteret" beskæftigelsespolitik, påvirker de aktive arbejdsløses aktiviteter.

Litteratur

 (der optræder mere end én gang).
Bourdieu, Pierre (red.) (1999) [1993] "The Weight of the World - Social Suffering in Contemporary Society", Cambridge, Polity Press.
Petersen, Karin Anna (red.) (2001) "Praktikker i erhverv og uddannelse", Danmark, Akademisk Forlag.


1 Jørgen Goul Andersen "Fra krise og konsolidering til overflod og omstrukturering? Den danske velfærdsstat i 1980'erne og 1990'erne", i Tidsskrift for velfærdsforskning 4/1999.
2 CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2001: "Social årsrapport 2001" http://www.casa-analyse.dk/.
3 Dagbladet Information "Ingen nye løsninger for de udstødte", 02.11.01.
4 Danmarks Radio "P1 Morgen" uge 47 el. 48.
5 Danmarks Radio P1, Radioavis 29.11.01 kl. 8.00.
6 Jacob Torfing "Towards a Schumpeterian Workfare Postnational Regime: Reflections on Path-shaping and Pathdependency in Denmark", COS forskningsrapport, nr. 1., 1999, s. 1-47.
7 Det økonomiske Råd http://www.dors.dk/: "Dansk Økonomi, efterår 2001 Konjunkturvurdering. Ulighed og omfordeling i Danmark. Globalisering og det danske arbejdsmarked".
8 IBID.
9 Overgangsydelsen blev indført i 1992, udvidet i 1994 og afskaffet i 1995 "Danmark som foregangsland indkomstoverførsler - færre på passiv forsørgelse. Dokumentation", Finansministeriet, juni 1997.
10 Jørgen Goul Andersen "Velfærdssystem, marginalisering og medborgerskab", Dansk sociologi, nr. 1, 1996, s. 7-41.
11 Se f.eks. "Kommentarer til den sociale årsrapport", CASA 2001, med titler som: "Brobyggerne, de hjemløse og naboerne", "Sydhavnskompagniet", "Det frivillige sociale arbejde i udvikling".
12 Rockwoolfondens forskningsenhed har siden 1991 via temaet "Velfærd og Incitamenter" bl.a. beskæftiget sig meget med sort arbejde. Der er kommet både videnskabelige rapporter og mere bredt tilsigtede debatbøger om emnet: f.eks. Gunner Viby Mogensen "Forskning i den sorte sektor i Danmark 1980-92, arbejdsnotat nr. 6", København 1994. Nina Schmidt (red.) "Arbejde, incitamenter og ledighed", Århus Universitetsforlag, 1998. Bent Jensen "Danskernes sorte dagligdag", Spektrum, 1995.
13 F.eks.: Olaf Ingerslev og Lisbeth Petersen "Marginalisering 1990-1994", Socialforskningsinstituttet 1996: 19.
14 Modellen er en hjælp til beskrivelse af "de kulturelle og politiske handle-sammenhænge". A. Mathiesen (red.) "Projektarbejde i praksis", København, Unge Pædagoger, 1999. En mere dybdegående teoretisk overbygning på, eller redegørelse for, de konkrete anvisninger ovenstående artikel foreslår, er at finde i A. Mathiesen "Socialvidenskabelige feltanalyse", upubliceret arbejdspapir, januar 2002.
15 Siden Staf Callewaerts tiltrædelse som professor, 1980, på Københavns Universitets institut for filosofi, pædagogik og retorik, har en stadig stigende mængde forskning samt undervisning taget udgangspunkt i Bourdieus teoriapparat. Flere antologier er udkommet, senest: Karin Anna Petersen (red.) "Praktikker i erhverv og uddannelse", Danmark, Akademisk Forlag, 2001. Et digert værk på over 700 sider.
16 Siden Anders Mathiesen, især fra midten af 1990erne, først på institut for pædagogik, og siden på institut for erhvervsøkonomi og samfundsvidenskab (RUC), vha. Bourdieus feltteorier, fik sammenfattet sit mangeårige arbejde med "historisk konkrete analyser" til en konkret og anvendelig metode, har en stadig større mængde studerende forsøgt sig med denne arbejdsform. Jeg selv har dog ikke været blandt dem. Men jeg deltager i øjeblikket i en studiekreds hvor vi "dissekerer Bourdieu" (se CV).
17 Pierre Bourdieu og Loic J. D. Wacquant "Refleksiv sociologi: mål og midler", København, Hans Reitzel, 2000, Pierre Bourdieu "Af praktiske grunde - omkring teorien om menneskelig handlen", København, Hans Reitzel, 1997.

Opdateret d. 17.10.2002

Min sponsor Dr. Jones