Nicolai Bendix Mikkelsen Stubbevang 52 3400 Hillerød |
Telefon 30 23 05 24 E-mailadresse: klik her |
En komparativ interviewbaseret undersøgelse af aktive arbejdsløses initiativer og muligheder: gennem 1980'ernes milde, "borgerløns-lignende" kriterier for at modtage og fastholde dagpenge; over 1990'ernes gradvise stramninger; og under den nu fungerende "aktivpolitik". Dette med henblik på at vurdere, hvilke muligheder den tidligere beskæftigelsespolitik gav aktive arbejdsløse, for at udføre deres initiativer. Og for at give et bud på indholdet af, og størrelsen på, den samfundsmæssige nytte af de aktive arbejdsløses initiativer.
Fra begyndelsen af 1990'erne kan der ifølge Jørgen Goul Andersen identificeres to parallelle "spor" i arbejdsmarkedspolitikken: et "borgerlønsspor" og et "aktivspor". Borgerlønssporet følger linien fra tidligere tiders relativt lette adgang til ubegrænset antal år med dagpenge og udmønter sig i ordninger som overgangsydelse, forældreorlov, uddannelsesorlov (feb. 1993 udvidet til også at omfatte forsikrede ledige) og sabbatorlov. Dette spor udfases allerede efter et par år, og fra 1995 forlades borgerlønssporet endegyldigt og aktivsporet dominerer og udvikles.1 Resultaterne af dette ses især i tre arbejdsmarkedsreformer op gennem 1990'erne, nærmere bestemt i forbindelse med finanslovsforlig af 1993, 1995 og 1998. Som eksempler på forandringer for understøttelsesberettigede, kan fra 1995 nævnes: at optjeningsperiodens beskæftigelseskrav øges fra 26 til 52 uger; at ydelsesperioden nedsættes fra 7 til max. 5 år; at der igangsættes aktivering efter 2 år; at dagpengesatsen halveres for unge under 25 efter 6 måneders ledighed; at lediges adgang til uddannelsesorlov begrænses og at rådighedsreglerne strammes. Endvidere afskaffes overgangsydelsesordningen. I 1998 nedsættes dagpengeperioden yderligere til max. 4 år og aktiveringsperioden træder nu i kraft efter 1 års ledighed.
Netop fordi der på forholdsvis få år er sket en så stor forandring i beskæftigelsespolitikken, er det muligt at komme til at tale med arbejdsløse der har fået overførselsindkomst under alle 3 perioder, samt nogle der kun har prøvet én, eller to af perioderne. Det er en situation der lægger op til en alsidig, men samtidig også kompleks analyse :
Der er flere gode grunde til at holde mange og også utraditionelle muligheder under opsyn når det gælder beskæftigelsespolitikken:
Det er et overordnet samfundsøkonomisk ønske at fremdrage værktøjer til løsningen af det paradoks, at der er stadigt flere mennesker der er varigt uden for arbejdsmarkedet på forskellige overførselsindkomster, samtidig med at det er problematisk at skaffe mennesker til helt basale pleje- og omsorgsopgaver.
Ifølge CASA's "Social Årsrapport 2001", er det, på trods af økonomisk højkonjunktur, ikke lykkedes den nu forhenværende regering at stoppe stigningen i antallet af mennesker der befinder sig uden for arbejdsmarkedet.2 Ifølge Finansministeriets egne tal steg antallet af mennesker på enten kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension, overgangsydelse eller efterløn fra 471.000 i 1990 til 589.000 i 1999. Det svarer til en stigning på over 13.000 pr. år i gennemsnit. Til sammenligning var stigningen fra 1980-90 på i snit 4000 om året.3
Samtidig står et stort antal pladser tomme på flere af landets social- og sundhedsskoler. De studerende dér, mener det bl.a. har at gøre med at mange, især unge, ser ned på dette arbejde.4 Måske handler det også om at det meget store antal middelaldrene kvinder, der i starten af de nye social- og sundhedsuddannelsers levetid, blev omskolet og revalideret til dette fag, i disse år går på efterløn, så der må flere unge til. Da giver det ekstra problemer hvis nye generationer ikke vil lave dette arbejde.
Også de økonomiske vismænd peger, i "Konjunkturvurdering efter 2001" , på at der inden for de næste 10 år skal findes 100.000 par ledige hænder, særligt til social- og sundhedsarbejdet, hvis behovet for bl.a. omsorg skal dækkes.5
Den konventionelle måde at løse paradokset: stadigt stigende antal borgere på varigt offentlig forsørgelse, stadig større mangel på, nu også lavtuddannet arbejdskraft, er en videreudvikling af SR-regeringens "workfare-politik":6 De økonomiske vismænd råder til: at nedsætte skatten på de laveste indkomster; at hæve grænsen for hvornår der skal betales topskat og at hæve topskatten.7 Dette vil skabe incitament til at arbejde, for de nu offentligt forsørgede, og til at arbejde mere, for den allerede hårdtarbejdende middelklasse. Endvidere mener vismændene at den planlagte (nu vedtagne) 1 års barselsorlov skal droppes, og at det ikke længere skal være muligt at gå på efterløn som 60-61-årig.8 Derved udvides gruppen der står til rådighed for arbejdsmarkedet betragteligt.
Problemerne ved sådan et løsningsforslag er for det første, at 1990'ernes workfare-politik; med bl.a. fjernelse af overgangsydelse og gennemgribende aktiveringsreformer for arbejdsløse og bistandsklienter, på trods af at flere er kommet i arbejde, ikke har fået antallet af varigt offentligt forsørgede til at falde. Endvidere er det, i hvert fald i dele af befolkningen, meget populære ordninger som skal fjernes (f.eks. efterløn). Derfor vil der, i store dele af befolkningen, være en uvilje mod at deltage i at sådanne tiltag føres ud i livet.
Tages der derimod udgangspunkt i folkets umiddelbare ønsker, har mange mennesker i Danmark jo netop gerne villet træde tidligt ud af arbejdsmarkedet. Dette ses af efterlønnens store popularitet, men også søgningen til overgangsydelses-ordningen skaber grobund for denne antagelse: I de 4 år den blev tilbudt, overgik små 50.000 til overgangsydelsen.
9
Endvidere har undersøgelser vist at en relativ stor gruppe udenfor arbejdsmarkedet i midten af 1990'erne var godt tilfredse med deres livssituation, og på ingen måde var hverken politisk eller socialt marginaliserede, selvom de var uden almindeligt lønarbejde.10
Får alle disse mennesker deres vilje, er de til gengæld savnet på arbejdsmarkedet, og en stor gruppe pleje- og omsorgskrævende vil ikke kunne blive passet ordentligt. Dette er et problem, men måske er der en anden løsning på det, end den konventionelt tænkte incitamentsfremmende, som blev nævnt ovenfor. Der kan tages udgangspunkt i mennesker udenfor det formelle arbejdsmarkedet som et potentiale, hvis omfang ikke kendes i dag. Det kræver en større viden om det samfundsnyttige arbejde, mennesker på offentlig forsørgelse udfører, og det kræver en åbenhed over for andre måder at få vigtige arbejdsopgaver ført ud i livet på, end ved konventionelt tænkt lønarbejde. F.eks. ved en øget opbakning af det der normalt hører ind under det der kaldes "det uformelle arbejde" (f.eks. børnepasning, frivilligt arbejde i lokalsamfundet, politisk arbejde, husarbejde mm.).
Der har været stor fokus på det der kaldes "frivilligt socialt arbejde", hvor mennesker under institutionaliserede former gør en indsats, særligt i sammenhænge hvor de selv har haft det svært, og hvor de derfor føler at de må "gøre noget", "udrette noget". Det gælder både lønarbejdere, arbejdsløse, pensionister m. fl. Som navnet antyder handler det om sociale aspekter, og derfor bliver arbejdsindholdet ofte støtte af den ene eller anden form, til mennesker med problemer.11
Der er endvidere god viden om det betalte uformelle arbejde: "Det sorte arbejde". Her har fokus naturligt været at undgå arbejde af denne karakter12, og derfor er denne forskning kun anvendelig som en indikation på at der arbejdes meget uden for det formelle arbejdsmarked, samt at det præges af de grupper der også arbejder på det formelle arbejdsmarked. Men til indsigt i det ubetalte uformelle arbejde er det ikke til stor hjælp.
Med hensyn til det arbejde der gøres uden for institutionelle rammer og uden direkte betaling er vores viden lille.
Jeg har søgt efter undersøgelser omhandlende mennesker på overgangsydelse, men uden held. Jeg har heller ikke kunne finde undersøgelser omhandlende, hvad mennesker uden for arbejdsmarkedet laver, af samfundsnyttig aktivitet. Det handler i stedet oftest om deres sociale (ofte dårlige) situation.13
En undersøgelse af offentligt forsørgedes egne aktiviteter, og disse aktiviteters brugbarhed for samfundet, er derfor formålet med det her opridsede ph.d.-projekt.
1. | Jeg vil tage udgangspunkt i Bourdieus interviewteknik, hans objektiveringsteknik, som den kommer til udtryk i værket fra 1999 "The Weight of the World" (opr. 1993), med afsæt i afsnittet "Understanding" (Bourdieu 1999: 607-). |
2. | Jeg vil se undersøgelsesobjektet, de rammer som de aktive arbejdsløse handler inden for, i de perioder der stilles skarpt på, som felter. Bl.a. med inspiration fra Anders Mathiesens model for "praktiske diskursanalyser".14 |
3. | Jeg vil analysere undersøgelsessubjekterne i feltet, de aktive arbejdsløse, med udgangspunkt i deres praktikker, og deres samlede mængde kapital, deres habitus. Dette ved at konsultere "Bourdieu-programmets" perspektiver.15 |
Bourdieus teoretiske værktøjer splittes her i 3, ikke fordi de forskellige dele ses som modsætninger, men fordi det er en måde at få tydeliggjort at jeg arbejder med Bourdieu som han forstås 1. "af sig selv", 2. af det der i dag efterhånden på RUC går under navnet "Mathiesen-skolen"16, og af 3. af "Bourdieu-programmet". De 3 udgangspunkter har forskellige afsæt i Bourdieus teoriapparat, hvilket gør dem brugbare på forskellige områder, og rent forskningsmæssigt giver det mulighed for, at sammenligne og kontrastere forskellige danske "Bourdieu-tilgange", samtidig med at jeg går til tænkeren selv.
"Bourdieu-programmets" fokusering på habitusbegrebet skal komplementere feltanalysen ved at beskrive den anden del af den interviewedes handlingsrum som det afgrænses af den enkeltes eller gruppens kapitalsammensætning (mængderne af henholdsvis social, kulturel og økonomisk kapital).
Nærværende ph.d.-projekt er designet til både at give mulighed for at lære noget af og noget om de aktive arbejdsløse.
Med hensyn til at lære af de aktive arbejdsløse, har det været min igangsættende forhåbning at det er muligt at bruge de aktive arbejdsløses mestring af deres situation i en større sammenhæng: såvel til løsning af nogle praktiske arbejdsmarkedsmarginaliseringsproblemer, som til at forøge vores viden om hvordan mange forskellige arbejdsformer bidrager til den samlede velfærds- og værdiproduktion i Danmark. Sagt på en anden måde spørges der til, hvordan de aktive arbejdsløses aktiviteter giver en anden indfaldsvinkel til løsningen af problemet: mangel på arbejdskraft, stor ledighed.
Med hensyn til at lære om de aktive arbejdsløse, giver de store forandringer i arbejdsmarkedspolitikken på så ganske få år, en sjælden mulighed for at se hvordan henholdsvis en "borgerløns-orienteret" og en "aktiverings-orienteret" beskæftigelsespolitik, påvirker de aktive arbejdsløses aktiviteter.
Bourdieu, Pierre (red.) (1999) [1993] "The Weight of the World - Social Suffering in Contemporary Society", Cambridge, Polity Press. |
Petersen, Karin Anna (red.) (2001) "Praktikker i erhverv og uddannelse", Danmark, Akademisk Forlag. |
1 | Jørgen Goul Andersen "Fra krise og konsolidering til overflod og omstrukturering? Den danske velfærdsstat i 1980'erne og 1990'erne", i Tidsskrift for velfærdsforskning 4/1999. |
2 | CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2001: "Social årsrapport 2001" http://www.casa-analyse.dk/. |
3 | Dagbladet Information "Ingen nye løsninger for de udstødte", 02.11.01. |
4 | Danmarks Radio "P1 Morgen" uge 47 el. 48. |
5 | Danmarks Radio P1, Radioavis 29.11.01 kl. 8.00. |
6 | Jacob Torfing "Towards a Schumpeterian Workfare Postnational Regime: Reflections on Path-shaping and Pathdependency in Denmark", COS forskningsrapport, nr. 1., 1999, s. 1-47. |
7 | Det økonomiske Råd http://www.dors.dk/: "Dansk Økonomi, efterår 2001 Konjunkturvurdering. Ulighed og omfordeling i Danmark. Globalisering og det danske arbejdsmarked". |
8 | IBID. |
9 | Overgangsydelsen blev indført i 1992, udvidet i 1994 og afskaffet i 1995 "Danmark som foregangsland indkomstoverførsler - færre på passiv forsørgelse. Dokumentation", Finansministeriet, juni 1997. |
10 | Jørgen Goul Andersen "Velfærdssystem, marginalisering og medborgerskab", Dansk sociologi, nr. 1, 1996, s. 7-41. |
11 | Se f.eks. "Kommentarer til den sociale årsrapport", CASA 2001, med titler som: "Brobyggerne, de hjemløse og naboerne", "Sydhavnskompagniet", "Det frivillige sociale arbejde i udvikling". |
12 | Rockwoolfondens forskningsenhed har siden 1991 via temaet "Velfærd og Incitamenter" bl.a. beskæftiget sig meget med sort arbejde. Der er kommet både videnskabelige rapporter og mere bredt tilsigtede debatbøger om emnet: f.eks. Gunner Viby Mogensen "Forskning i den sorte sektor i Danmark 1980-92, arbejdsnotat nr. 6", København 1994. Nina Schmidt (red.) "Arbejde, incitamenter og ledighed", Århus Universitetsforlag, 1998. Bent Jensen "Danskernes sorte dagligdag", Spektrum, 1995. |
13 | F.eks.: Olaf Ingerslev og Lisbeth Petersen "Marginalisering 1990-1994", Socialforskningsinstituttet 1996: 19. |
14 | Modellen er en hjælp til beskrivelse af "de kulturelle og politiske handle-sammenhænge". A. Mathiesen (red.) "Projektarbejde i praksis", København, Unge Pædagoger, 1999. En mere dybdegående teoretisk overbygning på, eller redegørelse for, de konkrete anvisninger ovenstående artikel foreslår, er at finde i A. Mathiesen "Socialvidenskabelige feltanalyse", upubliceret arbejdspapir, januar 2002. |
15 | Siden Staf Callewaerts tiltrædelse som professor, 1980, på Københavns Universitets institut for filosofi, pædagogik og retorik, har en stadig stigende mængde forskning samt undervisning taget udgangspunkt i Bourdieus teoriapparat. Flere antologier er udkommet, senest: Karin Anna Petersen (red.) "Praktikker i erhverv og uddannelse", Danmark, Akademisk Forlag, 2001. Et digert værk på over 700 sider. |
16 | Siden Anders Mathiesen, især fra midten af 1990erne, først på institut for pædagogik, og siden på institut for erhvervsøkonomi og samfundsvidenskab (RUC), vha. Bourdieus feltteorier, fik sammenfattet sit mangeårige arbejde med "historisk konkrete analyser" til en konkret og anvendelig metode, har en stadig større mængde studerende forsøgt sig med denne arbejdsform. Jeg selv har dog ikke været blandt dem. Men jeg deltager i øjeblikket i en studiekreds hvor vi "dissekerer Bourdieu" (se CV). |
17 | Pierre Bourdieu og Loic J. D. Wacquant "Refleksiv sociologi: mål og midler", København, Hans Reitzel, 2000, Pierre Bourdieu "Af praktiske grunde - omkring teorien om menneskelig handlen", København, Hans Reitzel, 1997. |
Min sponsor Dr. Jones |