Læring under organisatorisk forandring: fra konflikt til åbenhed

Med udgangspunkt i begrebet vidensdeling, undersøges hvordan grænserne for vidensdeling påvirker læreprocesser under organisatorisk forandring. Ved hjælp af teorier fra "open source kulturen" forsøges vidensdelingens grænser flyttet.

Ph.d.-projektet er delt i to komplementerende dele.
En problemafklarende del:
Ved hjælp af Pierre Bourdieus feltanalytiske arbejdsmetode undersøges en udvalgt organisation i et konfliktperspektiv, dvs. med fokus på den kamp om dominans der udspiller sig i de forskellige felter. Dette i håb om at kunne identificere grænserne for vidensdelingen.
En problemløsende del:
Med udgangspunkt i de forhold der gør vidensdeling mulig inden for open source kulturen, skal projektet munde ud i forslag til hvordan grænserne for vidensdeling, som de er identificeret i feltanalysen, kan overskrides.
Dermed bliver ph.d.-projektets omdrejningspunkt, hvordan rammerne for læreprocessen kan skabes, mere end selve læreprocessen. Fordi udgangspunktet er at læreprocessens omfang og kvalitet øges i takt med at der skabes rum for vidensdeling.

Problemafklaring

Det er min umiddelbare opfattelse at en del af den dominerende litteratur om vidensdeling, kompetenceudvikling og læreprocesser har et positivt, konsensusorienteret udgangspunkt. Et analyseperspektiv der fokuserer på det medarbejderne i en organisation har til fælles.1
Rationalet er at give lederne redskaber til at skabe forhold så medarbejdere er glade, åbne, interesserede og engagerede. Der tages grundlæggende udgangspunkt i at skabe et klima i organisationen hvor alle vil det samme, arbejder sammen om samme mål; det mål virksomheden har sat sig. Hvor man via denne glæde, dette gåpåmod og dette fællesskab, opdyrker bedre mulighed for videnscirkulation, vidensdeling. En måde dette konkret gøres på er f.eks. når der tages udgangspunkt i at finde frem til et fælles værdisæt for organisationen, der kan samle alle og dermed øge fællesskabsfølelsen (Mandag Morgen 2001: 30-).
Perspektivet har sin klare forcer, men det kan nemt medføre at man bliver blind for virkelig at opnå nye resultater, for hvad gælder gensidig forståelse, god vidensdeling og dermed gode læreprocesser. "Som man spørger får man svar", og fokuseres der kun på det positive, er det svært at få svar der omhandler de mere negative og problemfyldte forhold.
Det mere konfliktorienterede perspektiv er derfor en mulighed for at lukke nogle af de huller som den konsensus-orienterede, ofte management-influerede, forskning har skabt.2
Konkret vil der blive arbejdet ud fra Pierre Bourdieus teorier og metoder, når grænserne for vidensdelingen, og dermed grænserne for læreprocessernes kvalitet og mulige udbredelse, skal findes:

Jeg vil tage udgangspunkt i Bourdieus interviewteknik, hans objektiveringsteknik, som den kommer til udtryk i værket fra 1999 "The Weight of the World" (opr. 1993), med afsæt i afsnittet "Understanding" (Bourdieu 1999: 607-).
Jeg vil tage udgangspunkt i undersøgelsesobjektet, organisationen som et felt. Ud fra Anders Mathiesens model for "praktiske diskursananlyser".3
Jeg vil tage udgangspunkt i undersøgelsessubjekterne i feltet, de interviewede, som de kan forstås ud fra deres praktikker, og deres samlede mængde kapital, deres habitus. Dette ved at konsultere "Bourdieu-programmets" perspektiver.4

Bourdieus samlede teoriapparat splittes her i 3, ikke fordi de forskellige dele ses som modsætninger, men fordi det er en måde at få tydeliggjort at jeg arbejder med Bourdieu som han forstås 1. "af sig selv", 2. af det der i dag efterhånden på RUC går under navnet "Mathiesen-skolen"5 , og af 3, af "Bourdieu-programmet". Det er der to grunde til. For det første har de 3 udgangspunkter forskellige fokusområder i Bourdieus teoriapparat, hvilket gør dem brugbare på forskellige områder. For det andet giver det mulighed for, rent forskningsmæssigt, at sammenligne og kontrastere forskellige danske "Bourdieu-tilgange", samtidig med at jeg også går til tænkeren selv.
Det skal gentages at Bourdieus begrebsapparat, i ph.d.-projektet, alene er tænkt som teoretisk-metodisk ståsted under udarbejdelsen af feltanalysen. Således er det meningen at resultaterne og dermed det kritiske "Bourdieuske" forskningsblik skal kontrasteres med de bud på en overskridelse af grænserne for vidensdelingen, grænserne for læreprocesserne, som hentes fra open source kulturens resultater, som de foreligger såvel i skrifter som i de konkrete handlinger der foretages. Herom senere. Først lidt mere om de tre perspektiver:

Ad 1. Interviewteknik

Hele værket "The Weight og the World" kan ses som eksempler på Pierre Bourdieus måde at arbejde med interviewteknikken på. På grund af værkets struktur er det nemmere end normalt, konkret at se hvordan den interview- og bearbejdningsmetode, der er valgt, er ført ud i livet. Hvert interview har påhæftet en indledende, eller afsluttende, beskrivelse af hvad intervieweren mener det er vigtigt at lægge mærke til under læsningen. Selve interviewet er skrevet ud med både spørgsmål og svar, i en stil der forsøger at gengive interviewsituationen så korrekt som mulig, ud fra båndoptagelserne og med nøje angivelse af hvornår der er tidsmæssige spring, dette ved brug af: "(...)". Til slut gennemgår Bourdieu den konkrete metode der er fulgt, med angivelse af hvorfor, hvilke problemer det har medført mm., i afsnittet "Understanding".
Bogen er naturligvis ikke skrevet som en "opskriftsbog" for folk der ønsker at forsøge sig med en "Bourdieusk" empiri-indsamlingsmetode, med udgangspunkt i interviews, men jeg tror den kan bruges sådan. Ét af Bourdieus hovedkrav til det gode interview, er at intervieweren er i stand til: "at objektivere objektiveringen og at udarbejde teori om teoriens følger" (Petersen 2001: 34). Det handler altså om at lære teknikker til at være bevidst om sin egen indvirkning på interview-situationen.

Ad 2. Feltperspektivet

Anders Mathiesens model for "'Praktiske' diskurs analyser" har afsæt i Pierre Bourdieus feltteori.6 En analysemodel der er specielt velegnet til at afsløre dominansforhold inden for et historisk specifikt felt.
I denne teoretiske forståelse er der ingen tvivl om at der findes aktive agenter. Den sociale verden anskues i et konfliktperspektiv, som en kamp om dominans i de forskellige felter. Men samtidig drejer kampen sig netop om at komme til at "sætte dagsordenen", at definere feltets gyldighedskriterier. Verden søges indrettet således, at der sættes nogle bestemte betingelser for handling i det pågældende felt, at der sættes nogle bestemte forståelser af den sociale verden igennem hos agenterne i feltet. Det centrale ved Mathiesens praktiske diskursanalyse er at arbejdet sker for at indfange en del af den sociale virkelighed - ikke bare diskursen om den. Grunden til at dette nævnes, er at diskursanalyser ofte har en tendens til at nøjes med at analysere den dominerende diskurs - og glemmer eller undlader at fremanalysere, hvilke positioner der udgrænses.

Ad 3. Praktikkernes betydning

Her er udgangspunktet at mange af de handlinger der foretages i en organisation, af de enkelte agenter, har afsæt i fasttømrede erfaringer akkumuleret over tid (Petersen 2001: 21). En praktisk sans, der ofte bliver styrende, såvel indadtil som udadtil, for den enkelte. Derfor er det vigtigt at forstå baggrunden for den eller disse praktikker. Det kan f.eks. være præget af den uddannelsesmæssige baggrund, den hierarkiske placering mv. I modsætning til Mathiesens udgangspunkt, fokuseres her mere på det der determinerer den enkeltes handlinger, end handlingernes mål.
"Bourdieu-programmets" fokusering på habitusbegrebet vil blive brugt til at fuldende billedet af den interviewedes handlingsrum som det afgrænses af den enkeltes kapitalsammensætning (mængderne af henholdsvis social, kulturel og økonomisk kapital).

Problemløsning

Begrebet vidensdeling skal bruges som en måde at komme tættere på bedre udfoldede læreprocesser. Det er (jvf. tidligere) ikke den forståelse af vidensdeling der er blevet populær i management-litteraturen, jeg tager udgangspunkt i. I stedet er jeg inspireret af den åbenhed, og deling af ressourcer på tværs af tid og sted, som udfoldes inden for open source kulturen.7 Her søger man radikalt nye veje i forståelsen af hvad der kan deles med hvem, hvornår. Efter min mening er det bl.a. deres fortjeneste at man i større, mere gammeldags, lukkede organisationer er begyndt at tænke mere konkret i vidensdeling, såvel indadtil som udadtil.
Den egentlige forskel ligger i, at mens mange organisationer, mere eller mindre kunstigt, forsøger at skabe lukkede rum - af vekslende størrelse - inden for hvilke det er muligt, trygt at udveksle viden, da prøver man inden for open source kulturen at tænke viden, ejendom og kompetence, ud fra radikalt nye definitioner, således at flere processer kan blive åbne. Når det man sælger ikke er den viden man har kreeret, men den viden man skal til at kreere, behøver man ikke lukke "gammel viden" inde. Den kompetence man har, kan ses i det arbejde man tidligere har præsteret, og derfor skal denne viden helst komme så mange som muligt for øre. Det forøger muligheden for at de der skal bruge en person til et igangværende projekt, eller til en idé der skal til at føres ud i livet, får øje på éns potentiale.
Det open source bevægelserne har opnået, og som mange firmaer i dag forsøger at efterligne, er et middel til hvordan åbenhed bliver det umiddelbart mest profitable for den enkelte. Udgangspunktet er en art omvendt økonomi, en "gaveøkonomi", hvor der tænkes i overskud i stedet for i underskud.8 Konventionel økonomisk teori beskæftiger sig med hvordan man bedst håndterer mangelfulde ressourcer, således at der produceres værdifulde varer, og hvordan disse varer distribueres blandt forskellige mennesker.9 Ved at tage udgangspunkt i at der ikke længere er underskud vendes perspektivet på hovedet og nogle helt andre handlingsrationaler bliver mulige.
Det er nemmest at beskrive det særlige ved gaveøkonomi ved at sammenligne med den udvekslingsform vi kender. Jeg tager derfor udgangspunkt i en hel overordnet, og måske nok lidt klichéfyldt, beskrivelse af en firmastruktur der er underlagt de almindelige konventionelle markedsøkonomiske mekanismer.
Stiller man spørgsmålet: Hvad kræver henholdsvis gaveøkonomien og markedsøkonomien af en firmastruktur, får man 2 vidt forskellige, men også meget modsætningsfyldte udfald:

[egen model]

Disse 3 begrebspar åbenhed vs. lukkethed, proces vs. produkt og fremtid vs. fortid, kan hver især ses som to yderpunkter i et kontinuum. Det er ikke et spørgsmål om enten at være åben eller lukket, produktorienteret eller procesorienteret, fremtidsorienteret eller fortidsorienteret, men et spørgsmål om i hvilken grad man er det ene eller det andet.
De 3 begrebspar har også en anden funktion. Ser man på de to lejre, gaveøkonomi, og konventionel økonomi, ser man at begreberne har en indbyrdes indvirkning på hinanden, og at der er en tendens til at de følges ad, således at en større åbenhed medfører mere fokus på proces og mere fokus på fremtiden:

[egen model]

Når man giver sine idéer eller "processer" væk, er der naturligt en stor åbenhed omkring hvad man laver. Det gælder både for åbenheden indadtil i firmaet såvel som udadtil. Indadtil er det særligt spillet om, hvornår man skal komme med sine idéer, og hvem det er bedst at dele dem med først for at få mest ud af dem, der elimineres. Udadtil handler det ofte om at der bliver en åbenhed om hvad der er proces og hvad der er produkt, og dermed fokus på præcis hvad det er kunden betaler for. Mange firmaer underlagt markedsøkonomien inkluderer, i modsætning hertil, udviklingsprocessens omkostninger i produktets pris. Der er også fokus på proces i en lidt anden forstand. Det handler om at man i den gaveøkonomiske model ofte vil tænke i fremtiden i stedet for i fortiden: Det er evnen til at få fremtidige idéer, man skal leve af, når man ikke lukker de idéer inde, man tidligere har fået.
Samlet set kan man derfor sige, at har man åbenhed om det man laver, bliver man nødt til at fokusere på processen, dermed fokuserer man på fremtiden, og dermed må man udveksle idéer og være åben for at kunne få nye idéer, skabe nye processer til en ny fremtid. I modsætning hertil, vil man i det konventionelt tænkende firma, fokusere på produktet. Det fører tilbage til fortiden, en fortid der skal beskyttes for at man kan leve af den. Deraf lukketheden, som gør at man videreudvikler det man kender, altså produktet osv. Cirklen sluttes.
Disse eksempler blot for at give et indblik i hvad det er for forskelle der er på spil. Jeg forestiller mig ikke at open source kulturens erfaringer kan overføres direkte, og automatisk rykke på vidensdelingens grænser. Men da det er ét af de steder hvor man for alvor har skabt større åbenhed med gode resultater, og da det er en praksis der ikke har rødder tilbage i industrisamfundets epoke, men alene hører vidensamfundet til, mener jeg idéerne teoretisk skal forsøges oversat til brug i andre handlingsrum.

Litteratur

Bourdieu, Pierre (red.) (1999) [1993] "The Weight of the World - Social Suffering in Contemporary Society", Cambridge, Polity Press.

Mandag Morgen, Huset (2001) "Kompetencemiljøer - vidensamfundets virksomhedsmodel?", Mandag Morgen Strategisk Forum.

Petersen, Karin Anna (red.) (2001) "Praktikker i erhverv og uddannelse", Danmark, Akademisk Forlag.

1	Jeg tænker især på det der mere bredt kan kaldes "knowledge management" - litteraturen. Der arbejdes med "knowledge sharing", "tacit knowledge" og "knowledge transfer". Et eksempel herpå er f.eks. huset Mandag Morgens strategiske forum, hvor et "vismandskollegium" arbejder med hvordan man opnår "kompetencemiljøer i verdensklasse" (Mandag Morgen 2001). Andre taler om: "mainstream-littteraturen om organisation og ledelse", og kritiserer den for "harmonitænkning", Torben Andersen (m.fl.) "Kompetence i et organisatorisk perspektiv", Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 2000.
2	Anderledes forsøg med konflikt-perspektivet er f.eks. Benedikte Jacobs m.fl. "Mangfoldighed som virksomhedsstrategi - på vej mod den inkluderende organisation", DK, Gyldendal Uddannelse. Her tages konkret udgangspunkt i at finde og udvikle forskellighedens muligheder til gavn for virksomheden. Det kaldes også "Diversity Management". Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen "Arbejde og kunstsans", Tidsskrift for arbejdsliv, 1. årg., nr. 4, dec. 1999. De fokuserer på at forskningen i læreprocesser politisk set er blevet konsensus-orienteret, dvs. afpolitiseret. Der findes derfor i dag ingen diskussion om samfundets rolle, eller opgave, mht. den kvalitative indretning af arbejdslivet. Undersøgelser af læreprocesser og kompetenceudvikling kritiseres for kun at beskæftige sig med forhold der ligger inden for den enkelte organisations rammer eller inden for et netværk af organisationer.
3	Modellen er en hjælp til beskrivelse af "de kulturelle og politiske handle-sammenhænge". A. Mathiesen (red.) "Projektarbejde i praksis", København, Unge Pædagoger, 1999. En mere dybdegående teoretisk overbygning på, eller redegørelse for, de konkrete anvisninger ovenstående artikel foreslår, er at finde i A. Mathiesen "Socialvidenskabelige feltanalyse", upubliceret arbejdspapir, januar 2002.
4	Siden Staf Callewaerts tiltrædelse som professor, 1980, på Københavns Universitets institut for filosofi, pædagogik og retorik, har en stadig stigende mængde forskning samt undervisning taget udgangspunkt i Bourdieus teoriapparat. Flere antologier er udkommet, senest: Karin Anna Petersen (red.) "Praktikker i erhverv og uddannelse", Danmark, Akademisk Forlag, 2001. Et digert værk på over 700 sider.
5	Siden Anders Mathiesen, især fra midten af 1990erne, først på institut for pædagogik, og siden på institut for erhvervsøkonomi og samfundsvidenskab (RUC), vha. Bourdieus feltteorier, fik sammenfattet sit mangeårige arbejde med "historisk konkrete analyser" til en konkret og anvendelig metode, har en stadig større mængde studerende forsøgt sig med denne arbejdsform. Jeg selv har dog ikke været blandt dem.
6	Pierre Bourdieu og Loic J. D. Wacquant "Refleksiv sociologi: mål og midler", København, Hans Reitzel, 2000, Pierre Bourdieu "Af praktiske grunde - omkring teorien om menneskelig handlen", København, Hans Reitzel, 1997, og Pierre Bourdieu "Men hvem skabte skaberne - interviews og forelæsninger", Akademisk forlag, 1997.
7	Der findes efterhånden en del litteratur om mulighederne for at bruge open source kulturens idéer såvel praktisk som teoretisk. Den praktiske side bliver beskrevet i Chris Dibona, Sam Ockman, og Mark Stone (Ed.) "Open Sources: Voices from the Open Source Revolution", 1999, der kan downloades fra: http://www.oreilly.com/catalog/opensources/book/toc.html 2000. Den teoretiske side kan i en højreorienteret udgave findes hos Eric S. Raymond, der har flere indsigtsfulde analyser på sin hjemmeside: http://www.tuxedo.org/~esr/writings, og i en mere venstreorienteret hos, Richard Stallman: http://www.fsf.org. Disse to toneangivende analytikere er "guru" for hver deres gruppe tilhængere, og driver hver deres organisation til udbredelse af henholdsvis open source og free software. En akademisk vinkel kan findes hos Richard Barbrook (Hypermedia Research Center, University of Westminster, London.). F.eks. "The Hi-tech Gift Economy" (1998): http://www.nettime.org/nettime.w3archive/199810/msg00122.html.
8	Baggrunden for følgende betragtninger kan findes uddybet i mit speciale "Gaveøkonomi - et perspektiv på udveksling over Internettet", se http://gift-economy.jones.dk. Her var udgangspunktet hverken vidensdeling eller organisatoriske forandringer, endsige læreprocesser, men den forståelse af vidensdeling som i det følgende beskrives, er fremkommet under arbejdet med specialet.
9	Se f.eks. Poul Samuelsons definition af økonomi i Poul A. Samuelson og William D. Norhaus, "Economics", 15. udg., New York, McGraw-Hill, 1995.

Opdateret d. 16.10.2002

Min sponsor Dr. Jones